★
Da jeg så denne forret med råstegt tunfilet, svampemouse og syltet kinaradise i Masterchef NZ, kunstnerisk udført af en af programmets kokke, var jeg pladask forelsket! Ikke i kokken, men i retten! Jeg blev vild med den delikate, enkle, lidt japansk inspirerede tallerkenanretning, som appellerede til de samtlige smagsløg! Opskriften røg prompte ned på min harddisk, mens programmet kørte. Den blev afprøvet hjemme i mit køkken af “amatørkokken” (ME) i weekenden 😉
Luksus forret med råstegt tunfilet, svampemousse og syltet kinaradise
Jeg har forgæves ledt efter den originale opskrift, og måtte derfor lave den på slum. Uhmm… Jeg elsker råstegt tunfilet, og synes sammensætningen af retten er helt perfekt og overkommelig. Dét eneste jeg havde svært ved selv at lave, var Black Garlic, som er sort varmefermenteret hvidløg. Så jeg snød og købte en lille bøtte med Black Garlic på Amazon UK. Hvis man kan lide hvidløg, vil man blive helt afhængig af smagen af denne black garlic, som minder om bagt hvidløg, men med en titusinde gange mere intens hvidløgssmag. Opskriften ser nær så professionel ud, som den i Masterchef NZ, men hold da helt op, hvor smager den godt! Det er umami der siger spar to! Opskriften er nem og ret hurtig at lave, og er hermed blevet skrevet ind på min liste over luksus forretter, og nu her på bloggen! Jeg vil helt klart lave den igen, igen og igen! Denne ret er det perfekte valg som forret til nytårsaften!
Forberedelser:
Forberedelsen til denne luksus forret med råstegt tunfilet, svampemousse og syltet kinaradise består af tre step:
- Skær tunfileten i perfekt rektangel og mariner den i soymarinaden (se opskriften)
- Forbered svampemoussen (eventuelt dagen før) og opbevar den på køl
- Skær kinaradisen i fine små firkanter, mariner (evt. dagen før) og opbevar dem på køl
- Til tunfiletten:
- 400 g frisk tunfilet fra fiskehandleren
- 2 dl thai soya sauce med svampe
- 2 dl øko jomfruolivenolie
- Til svampemoussen:
- 450 g svampemix
- 3 små skalloteløg
- 2 spsk smør
- 2-3 spsk cremefraiche 38%
- salt, peber og chiliflager
- Til kinaradiserne:
- 200 g kinaradiser
- 3 spsk citronmarmelade
- 3 spsk mirin eddike
- Pynt: Black garlic (kan undlades), brøndkarse eller almindelig karse, rå enoki svampe som topping på svampemoussen.
- Start med svampemoussen:
- Hak skalotteløg fint og steg indtil gyldent farve. Kom de hakkede svampe i og rør rundt, så svampene ikke brænder på. Vandet fra svampene skal kasseres. Når svampemassen er koldt, røres creme fraichen i. Smag til med salt, peber og chiliflager.
- Skær kinaradiserne i fine små tern og bland sammen med mirin edikken og citronmarmeladen. Stil på køl.
- Mariner tunfiletten i marinaden, bestående af soya sauce og olie i 30 minutter inden hele fileten tørsteges på en (meget) opvarmet nonstick stegepande. Steg og vend fileten således at der dannes en lysebrun kant, mens midten forbliver rå. Gem lidt af marinaden til pynt. Skær herefter i 3 cm tykke firkanter.
- Anret som på billederne.
Skriv et svar