I dag har jeg min søde datter på besøg. Hun bor og studerer i København, og det er altid skønt at have hende hjemme 🙂 Jeg priser mig lykkelig over, at jeg valgte at blive mor som 20-årig. Det var hårdt arbejde, men når jeg i dag ser min datter, som snart er 24 år, så tænker jeg, at det var det hele værd. Forskellen på de kun tyve år mellem os gør, at vi har en del ting tilfælles. Vi har samme humor, næsten samme smag og vi er begge to lige stædige, men målrettede 🙂 Jeg er dog glad for, at vi ikke har samme sko størrelse! 😉 Hi-hi… I dag skal vi lave ingenting. Vi skal hygge os, se film og spise disse lækre pandekager til dessert 🙂 Men inden da, får du lige min opskrift på disse lækre fedtfattige vaniljepandekager med hindbær og ricottafyld. De er perfekte både til dessert og morgenmad.
- Til pandekagedejen:
- 600 ml mælk
- 3 æg
- 2 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 2 dl rapsolie
- 200 g hvedemel (siet)
- ½ tsk salt
- 1 spsk sukker
- Til ricottafyld:
- 200 g hytteost
- 150 g ricottaost
- 50 g frysetørret hindbær
- Start med dejen. Pisk æg og rør sukker, salt og vaniljesukker i. Hæld mælk og melet lidt af gangen. Pisk let med en psikeris til en tykflydende pandekagedej. Lad dejen stå ved stuetemperatur i ca 30 minutter, mens du laver fyldet.
- Kør hytteosten i en hakkemaskine til jævn pure. Rør sammen med ricottaost og frysetørrede hindbær.
- Rul pandekagene som det er vist på billederne i dette indlæg.
- Et godt tip: Brug dejlim til at “lime” dejkanten fast på pandekagerullen. Dejlim laves af 1 spsk hvedemel og 1 spsk lunkent vand.
XO Diana
Skriv et svar