Jeg kan godt lide sjove og lidt skæve idéer og ting. Det er sjovt at prøve at lave noget nyt – eller gammelt, som virker nyt – fordi det er meget længe siden man har smagt det, set det eller lavet det… Specielt ting, som fremkalder hyggelige minder og som smager af ens barndom. Disse små valnødde cookies eller Oreshki, som de oprindeligt hedder, er en traditionel dessert Nytårs aften i Rusland og i Georgien. Lidt ligesom kransekagerne herhjemme 🙂 Valnødde cookies består af to halve valnøddeskaller i autentisk størrelse. Disse halve skaller har jeg bagt på min nye elektiske bageform, som jeg fik fra ebay lige inden jul. Du kan se bageformen/bagemaskinen på min instagram profil med samme hashtag #oreshnitsa. Princippet er, at man bager skallerne af kiksedej, fylder den éne halve med karameliseret Dulce de Leche creme, toppet med en halv karameliseret pekannød – og dækker det hele med den anden halve nøddeskal. Hvis man er til små cookies og til Dulce de Leche i karameliseret udgave, så bliver disse et hit. Efter at have savlet over dem på mange russiske “instafoodies” billeder på instagram, besluttede jeg at lave dem selv 🙂
Nøddeskallerne er 4,5 cm lange og 3 cm brede – ligesom den ægte vare. Har man denne valnøddeskals bagemaskine, er det “piece of cake” at lave dem, da maskinen bager 24 halve stykker i én omgang på kun 3 minutter. Jeg er glad for jeg besluttede at købe min, da det ikke kun er cookies man kan bruge disse nøddeskaller til. Jeg har tænkt mig at bruge dem til at lave nogle sjove antipasti, små hapsere eller tapas . Gerne med noget spændende fyld i, hvor jeg erstatter cookies dejen med en anden dej, der passer til formålet.
Her kommer opskriften på disse søde Valnødde cookies med pekannød i karameliseret Dulce de Leche.
- Til valnødde cookies dej:
- 100 g saltet blødt smør
- 1 stort æg
- 130 g hvedemel
- 20 g mandelmel
- 60 g flormelis
- ½ tsk kanel
- Til karameliseret Dulce de Leche:
- 1 ds sødet kondenseret mælk fra Nestle (forkogt i mindst 3 timer og afkølet)
- 130 g sukker
- 100 ml piskefløde 35%
- 40 g saltet smør
- Til de karameliserede pekannødder:
- 25 stk flotte halve pekannødder (med lidt ekstra)
- 2 spsk sukker
- 4 spsk akaciehonning
- Nøddeskals dejen:
- Hak de bløde smør ud i melet og smuldr med hænder eller i en rørmaskine med. Tilsæt de resterende ingredienser. Ælt dejen i ca 10 sekunder til en ensartet fast klump ligesom til almindelige småkager. Stil tildækket med en husholdningsfilm på køl i mindst 2 timer.
- Tag dejen ud, læg små dejklumper i størrelse med en hasselnød i hvert “hul” i nøddeskals bagemaskinen og følg anvisningen på denne. Lad alle de bagte nøddeskaller lige utildækket.
- Karameliseret Dulce de Leche creme:
- I en non-stick gryde hældes sukkeret lidt ad gangen. Lad det smelte helt uden at røre rundt i det. Du må gerne dreje gryden fra side til side for at fremme smelte processen. Pas på – det er MEGET varmt. Medens sukkeret er igang, skal fløden varmes op til næsten kogepunkt på middel varme. Når sukkeret er smeltet, tages gryden af varmen og smørret tilsættes straks og røres rundt. Når massen skummer mindre op, røres den varme fløde heri. Sæt gryden på middel varme igen og kog igen i cirka 5-8 minutter. Når denne karamel er helt kold, røres den sammen med en ½ dåse forkogt og afkølet kondenseret mælk. Så er den karameliserede Dulce de Leche klar.
- De karameliserede pekannødder:
- Sukker og honning smeltes på middel varme. Når alt er smeltet til en nogenlunde gennemsigtig masse, rulles nødderne i denne masse. Pas på den er brændende varm! Når alle nødder er dækket af karamellen, tages de ud med en gaffel og lægges serarat på et stykke bagepapir. Når nødderne er kolde, er det til til at samle nødderne.
- Saml valnødderne ved at lægge Dulce de leche creme i den éne halve toppet med pekannød. Læg den anden halvdel med evt lidt dulche de leche creme i og luk nødden sammen.
- Så er de klare 🙂
På billedet nederst kan man se hvordan karameliseret Dulce de Leche creme adskiller sig fra en almindelig Dulce de Leche, som blot er en 3-4 timer forkogt og afkølet sødet kondenseret mælk fra Nestle. Denne kan blandt andet købes i Rema 1000. De karameliserede nødder hviler sig i baggrunden 🙂
… jeg kender en meget sød og smuk pige på 3 år, som elsker disse valnødde cookies og bliver glad for at modtage denne lille godtepose i morgen! Schyyy… i må ikke sige noget – det er en overraskelse 🙂
…og som en sød værtindegave…
XO Diana
Skriv et svar