Hvem siger at humus ikke kan være lilla farvet? Den smager mindst lige så godt, når den er farvet, som her, med rødbedesaft og en smule lilla kage farve fra Wilton. Tapas er den bedste opfindelse, som er kommet til os fra Spanien. Det er små retter eller små hapsere, som både kan serveres som appetitvækkere eller kombineres med flere slags til et større måltid.
Du kan med sikkerhed finde rigtig mange opskrifter på traditionelle tapas på internettet som smager fantastisk! De fleste (og nemmeste) opskrifter på tapas, som jeg fandt består af flutes som “bund”. Disse tapas med humus skulle både være smukt og anderledes – derfor var jeg nødt til at tænke ud af “boksen” og resultatet blev ikke så dårlig. De er en lille smule tidskrævende, men til gengæld imponerer de hver gang.
Tapas med lilla humus på spiselige skeer
For at lave disse humus tapas skal du starte med at tilberede humus og farve den med rødbedesaft og lidt lilla pastafarve fra f.eks. Wilton. For at lave 12 stk spiselige skeer (tapas bundene), skal du bruge hvidt kernefrit toast brød. En stort metal skeudstikker og 12 stk metal skeer, som fås hos alle orientalske grønthandlere.
Skær toast skorperne væk med en god brødkniv, og rul brødet helt fladt enten med en kagerulle eller som jeg gør med en pastamaskine. Hvis du, som jeg, bliver bidt af disse små tapas banditter, vil jeg anbefale at købe en billig pastamaskine. Man bliver så træt i håndlede og skuldre af at rulle brødene så flade. Se billedet herunder:
Udstik nu ske formene med din metal udstikker som vist på billedet herunder:
Placér ske skiverne nu ind i metal skeerne, så de passer i kanterne. Pres dem forsigtigt flade så de former sig ind og bliver støbt lige så kantede som de kinesiske metalskeer. Stil dem ind i en 180 grader almindelig forvarmet ovn (som vist på billedet nedenunder) og bag dem indtil de er gyldne eller ca 12 minutter.
Et godt tip:
Jeg laver ofte flere af disse tapas ske bunde og opbevarer dem, hvis jeg ved jeg skal bruge dem i nære fremtid. De kan holde sig sprøde i et stort glas i en uge.
Du kan også servere dem sammen med forskelligt fyld. For eksempel oliventapenade, laksetatar, pesto med chorizopølse eller forskellige oste.
God lørdag og tak fordi du læser med 😉
Mette Rasmussen skriver
Hej. Hvor kan man købe de metal skeer henne? Har været i rigtig mange udenlandske butikker og ingen har dem.
Diana Winther skriver
Hej Mette,
Jeg har købt mine i thai shoppen i Næstved. Hvis ikke de har dem, spørg dem om de kan skaffe dem til dig.
God weekend ☺️
Marianne Andersen skriver
Hejsa. Tusind tak for et yderst inspirende tip til en lækker tapas. 😊😊 Hvordan får du din hummus så lilla? Jeg kan kun få den lyserød..jeg må gøre noget forkert. Hilsen Marianne
dianawi skriver
Kære Marianne,
Jeg er glad for du kunne bruge tippet. Og så fedt at du har lavet dem, det er rimelig nemt, ikke? ☺️ Billedet snyder lidt, de ser næsten blå ud, men de var lilla, og jeg brugte nogle dråber spiselig kagefarve fra mærket Wilton (fås i bl.a. kop og kande) sammen med rødbedesaften. Wilton har et bredt udvalg af farver – alt fra sart lilla til mørk violet.
Knus Diana
Marianne skriver
Nå så kan jeg bedre forstå at du kunne lave dem i den fine farve. Og jo det er da rimeligt nemt at lave dem. Brugte du lilla konditorfarve eller blå – jeg tænker at den røde farve fra bederne bliver lilla sammen med blå eller? 😊
dianawi skriver
Her har brugt den mørkeste lilla, som Wilton har, og det kun er nogle få dråber 🙂
Sofie skriver
Der må jeg så rette dig. “Tapas” betyder altså ikke “små retter”, men derimod “med låg” …
Det ser lækkert ud 🙂
Ulla Vinther skriver
Vil gerne lave spiselige tapasskeer men hvor køber man “bageskeer” samt tilhørende udstikker?
dianawi skriver
Hej Ulla,
Bageskeerne af metal kan fås i almindelige thai eller andre udenlandske butikker. Selve udstikkeren købte jeg på amazon, og den kom fra USA. Skriv i deres søgefelt: “edible spoon” og se hvad der kommer frem.
Held og lykke 🙂
mvh Diana