Hjemmelavet saltkaramel sauce har rigtig mange spændende anvendelser. Sidste gang jeg lavede flydende saltkaramel var i forbindelse med et lille eksperiment med en isopskrift med jordnødder, som jeg ønskede skulle inkorporere karamelsmag (opskriften følger). Når jeg alligevel er i gang, laver jeg altid en stor portion af denne saltkaramel så der er nok til både hjemmelavet is, som fyld til hjemmelavede chokolader, som topping til vafler og morgenmad, til iskaffen, til at smøre kager og cheeseccake med og meget mere.
Dette er min favorit opskrift på hjemmelavet saltkaramel sauce. Kun med 4 ingredienser og 10 minutters tilberedningstid, er den ret nem og overskuelig at gå i gang med. Man behøver engang en sukkertermometer. Brug blot din visuelle erfaring til at vurdere, hvornår den næste ingrediens skal tilsættes. Og husk: Karamellen bliver hårdere, jo længere tid den står på køl.
- 200 g sukker
- 90 g salted smør fra Lurpak
- 100-120 ml piskefløde (mængde afhænger af hvor tyk saltkaramel saucen skal blive)
- 1/2 – 1 tsk flagesalt (jeg bruger Mill & Mortars NACL)
- Varm sukkeret i en lille non-stick på medium varm kogeplade i en mediumstor gryde under konstant omrøring med en træske. Det er vigtigt at varmen er tilpas, så ikke sukkeret brænder på. Vores kogeplade har f.eks. 9 trin, og jeg smelter sukkeret på trin 6.
- Sukkeret vil begynde klumpe og smelte til tykt brun sauce. Røres raskt, så saucen ikke brænder på.
- Når sukkeret er helt klumfri, tilsættes smør. Saucen vil skumme op, så pas på fingrene.
- Rør i massen indtil smørret er helt smeltet ind i sukkermassen. Skru evt. et trin ned for varmen.
- Hæld langsomt piskefløden i sukkermassen i forsigtig tynd stråle. Rør godt samtidig i massen. Ønskes flydende saltkaramel sauce, skal man bruge 120 ml fløde.
- Lad saltkaramel saucen koge i 1-2 minutter.
- Tag af varmen og tilsæt flagesalt.
- Denne karamel kan sagtens opbevares i stuetemperatur umiddelbart efter tilberedning i op til 2 dage, uden der sker noget med smagen. Store portioner skal opbevares på køl i op til 2 uger.
- Varm saltkaramel saucen i få sekunder i mikroovn og nyd den på weekend pandekagerne eller forær et lille hyggeligt glas til én du holder af 🙂
XO XO Diana ♡
Skriv et svar