Hej alle sammen! Jeg håber I havde en hyggelig 2.adventssøndag, på trods af det kedelige regnvejer i går. Dagens indlæg har jeg længe glædet mig til at dele med jer. Denne pastaret med laks er min absolutte “rednings” ret, fordi man altid kan trække den ud af ærmet og lave den på ingen tid. Den er både sund, budgetvenlig, hurtig og nem at lave. (Selv min mand kan lave den ;-)) Den koster ca. 80 – 100 kroner at handle ind til og tager ca. 15 minutter at tilberede.
Hvorfor er denne pastaret med laks så fantastisk
Udover det er vores topfavorit pasta lakseret herhjemme, så smager den også outstanding godt! Den fik jeg bikset sammen en dag, hvor jeg ikke havde ret mange madvarer i skabet, men havde en pakke fettuccine fuldkornspasta, frosne laksestykker, citron, rester af parmesan ost og 1 brik af Karolines 4% hvid mælkesauce. Jeg har i denne opskrift brugt frisk laks, men jeg laver den oftest med frossen laks, som jeg foretrækker at i Rema 1000. Læs mere om disse laksestykker HER.
Denne ret er min foretrukne varme middags ret, når jeg ikke har ret meget tid til at tilberede det store festmåltid og heller ikke er til rugbrødsmadder. Jeg har selv kaldt den Laksa carbonara, da den minder om pasta carbonara, men hvor den fede bacon er erstattet med fed laks og den fede fløde med den fedtfattige mælkesauce på 4% – uden at det går ud over smagen!
Jeg håber du bliver inspireret til at lave den som en nem og hurtig aftensmad, gerne sammen med dine unger (hvis de vel at mærke kan lide fisk). Husk at sende mig en tanke, når dine smagsløg taknemmeligt vil transmittere lykkehormoner op til din hjerne 🙂 Og hjerte 😉 Her kommer opskriften på min yndlings pastaret Laksa Carbonara a la Diana. Bemærk det høje protein indhold i retten og lad dig ikke skræmme af det høje fedtindhold. Det er kun det sunde fedt, som din krop har brug for.
Laksa Carbonara a la Diana. Middag til op til tre personer, under 100 kroner og kun 15 minutter
- 300 g laks i portioner (gerne frisk laks)
- 1 brik hvid mælkesauce Karolines Køkken 4% fra Arla
- 30 g grana Padano, parmesan
- 300 g frisk fettuccine, fuldkorns pasta øko, Levevis
- 2 spsk rapsolie, koldpresset
- 1 tsk økologisk citronskal
- 20 g citronsaft
- 1 bdt frisk dild eller “Victor´s dybfrossen hakket dild”
- 1 stk Æg, øko, Danæg
- salt, peber
- Sæt en gryde med letsaltet vand til at koge til pastaen.
- Varm mælkesaucen under omrøring i en non-stick gryde på middel varme.
- Skær laksestykkerne i små tern.
- Lige så snart mælkesaucen begynder at koge op, hældes laksestykkerne i sammen med et æg. Tilsæt parmesan ost. (Gem eventuelt lidt til topping). Rør godt rundt i 5 min. Sluk. Efter 5 minutter fjern gryden af varmen. Rør rundt i retten, hvis nødvendigt – den må ikke brænde på.
- Pres ½ citron i retten.
- Tilsæt salt, peber og masser af dild i laksesausen til allersidst.
- Kog pastaen efter anvisning på pakken. Vend den al dente kogte pasta i lidt økologisk rapsolie, så den ikke klistrer.
- Anret på tallerken med pastaen og laksesaucen. Top med friskrevet økologisk citronskal og eventuelt revet parmesan og frisk dild.
- Velbekomme 🙂
Andre opskrifter med pasta: Klassisk pasta Carbonara med bacon; Pasta pesto med bacon; Squash pasta med tigerrejer, limesmør og ristede hasselnødder; Sød kartoffel nudler i cremet cashew sauce.
Skriv et svar