♡
Hvorfor give mange penge til nogle plakater til boligen, når man selv kan designe sine egne trendy plakater? Og man kan endda bruge alt det, som man har lyst til og synes passer ind i boligstilen. Ideen fik jeg, da jeg så nogle gamle glasrammer i en blå kors genbrugsbutik. Jeg kan godt lide ting, der har en historie, og synes det var synd, at rammerne bare stod der, uden at gøre nytte. Er det bare mig eller er det generelt blevet svært at få fat i nogle rigtige glasrammer? (Alle dem, jeg har kigget på, var lavet af plastik). Jeg endte med at købe 4 gamle glasrammer i forskellige størrelser for 10 kr stykket og se hvad de er blevet brugt til…
Jeg har brugt:
1 stk ægte sort fjer
1 palmeblad (tørret og presset i 15 dage under tung vægt)
1 monsterablad (tørret og presset i 15 dage under tung vægt)
4 stk gamle glasrammer i forskellige størrelser (som på billedet)
3 stk stor hvidt papir fra panduro hobby (til 10 kr pr. stk).
1 stk glat monsterablad
1 rulle sort fodboldtape (har fået i gave af min søn).
Sådan gjorde jeg:
Jeg vaskede af og tørrede rammerne grundigt. Jeg klippede det hvide papir, så de passede ind i rammerne. På det store monsterablad halverede jeg stilken, så den lettere kunne presses mellem de to glasrammer. Se billederne herunder.
Jeg har bare lagt de tørrede monstera blade på det hvide papir, uden at lime det, da de to glas er med til at klemme det fast og holder det på plads. Herefter har jeg fikseret de to glas med bagklips, som rammerne oprindeligt kom med. Til sidst afsluttede jeg med at tappe siderne af glasrammerne med et sort fodboldtape for at give dem et mere trendy look. Budget: ca. 80 kroner for alle 4 trendy plakater. Plakaterne har vi haft hængende nu i ca 4 uger, og bladerne holder sig lige så grønne og sprøge, som de var i starten. Alt i alt er vi blevet glade for resultatet, som har givet vores spisestue lidt rustik makeover med lidt rå, nordisk twist. Hvis du har lyst til at designe din egen plakat ud fra et billede eller et citat (som jeg har gjort det på plakaten nedenfor) kan du gøre det HER
♡
Anette skriver
God ide’ 🙂 Tak for tippet!