★
Det skulle have været en lynhurtig indkøbstur til den lokale Netto i formiddags efter en bundt forårsløg til aftensmaden. Men sådan gik det, heldigvis, ikke. Ved en hurtig blikinspektion af hylden med spotvarene, blev min opmærksomhed fanget af “Center” chokoladeruller med caramel- og salmiakfyld til 10 kroner pr. rulle. Åhh… jeg elsker dem! Og det er også længe siden jeg havde bemærket dem. Smagen af den flydende caramel og salmiak, der brister i munden er bare himmelsk! Hmm…. de må da kunne bruges til noget spændende, tænkte jeg, og så røg der to “Center” ruller af hver slags ned i indkøbskurven. Hjemme i mit køkken blev de så brugt til disse små Brownie kugler med saltet karamel og salmiak.
Chokoladerne har jeg brugt hele inde i selve brownie kuglerne – “Center” i centrum af en brownie kugle (hi, hi… Det giver da mening)!
Brownie kuglerne er klare til at blive overtrukket af tempereret Valhrona Caramélia chokolade. Jeg er ikke chokolade ekspert, og har forsøgt mig efter denne vejledning fra bagetid.dk, som er meget let forståelig, og som kan anvendes til både mørk, mælke- og lys chokolade.
- 19 “Center” chokolade (9 stk med caramel, 9 stk med salmiak)
- 300 g Valrhona Caramélia chokolade
- Maldon flagesalt som chokolade drys
- Brownie kage, beregnet til en form på ca. 20x20cm:
- 3 æg (s/m str)
- 200 g sukker
- 100 g smør
- 4 spsk lunkent mælk
- 125 g hvedemel
- 4 spsk god kakaopulver
- 1 tsk bagepulver
- 2 tsk vaniljesukker
- Start med at bage brownie kage:
- Smelt smøret i mikroovnen på den laveste temperatur, start med 20 sekunder af gangen, så det ikke bliver alt for varmt.
- Si hvedemel og bland alle tørre ingredienser sammen i en skål.
- Pisk æg med sukker til luftig hvid masse med en elpisker.
- Hæld smørret ind i æggemassen, og hæld herefter lunkent mælk i.
- Sluk for elpiskeren og fortsæt med en træske eller en dejskraber, så du ikke fjerner luftboblerne ud af dejen. Rør forsigtigt resten af ingredienserne i.
- Bag brownien ved 180 grader almindelig ovn i ca. 30 minutter i en form, beklædt med bagepapir. Tjek med tandstik om den er bagt færdig, men pas på den ikke overbager. Der skal være dej, klistret på tandstikken ved testen.
- Når brownien er helt kold, tages den ud af formen og smuldres til en fugtig masse i en skål.
- Tag lidt af denne masse med en spiseske og form en lille pandekage i den éne håndflade (fugt dine hænder jævnligt for at undgå kagen klistrer. Læg nu ét stk “center” chokolade i midten af denne pandekage, og swøb den ind til en browniekugle. (Dette kræver en lille øvelse, men det skal nok komme :-))
- Lad browniekuglerne henstå i en time på køl inden de overtrækkes i chokolade.
- Drys med Maldon flagesalt.
- Nyd med en god kop kaffe i et hyggeligt selskab 😉
Skriv et svar