Caviar de Auberge eller Auberginecreme er et udmærket low carb alternativ som dip til grøntsagsstænger, chips eller hjemmelavede rugbrødschips. Den kan spises som tilbehør til noget kød eller som smørelse i sandwichs.
I modsætning til avocado dip, bliver denne her ikke mørk (oxyderet). Du kan derfor sagtens fryse den. Så er der dip lige ved hånden, når du næste gang bliver “snack” sulten på en sund måde 😉
I køleskabet holder auberginecremen i op til en uge. Den smager fantastisk af grillet aubergine og peberfrugt, og minder nostalgisk om lange, lyse sommeraftener. Aubergine kan købes i flere supermarkeder og er en grøntsag fra Sydøstasien, men kom til vesten i 1500-tallet. For at gøre auberginecremen endnu sundere, tilføjer jeg ca. en ½ teske gurkemeje i, når jeg svitser løgene. Varmen får gurkemejen til at frigive de mest næringsholdige olier og antioxidanter.
Auberginecreme som sund dip
Gurkemeje består af Curcuminoider (Curcumin), der er grunden til, at gurkemeje har den stærke gule farve. Curcuminoider er polyfenoler – antioxidanter. Nyeste forskning viser, at gurkemeje i kosten kan virke forebyggende og bekæmpende mod cancer, fordi den kan hæmme den negative påvirkning af de frie radikaler i vores celler.
Curcumin er en hovedkomponent i gurkemejen. Denmodvirker dannelsen af blodkar i kræftsvulster og dermed deres vækst. Især skulle stoffet have en hæmmende effekt på tyktarmkræft og brystkræft. Forskerne mener, at disse kræftforebyggende egenskaber er årsagen til, at der f.eks. findes lavere forekomst af kræft i Indien. Her er gurkemeje nemlig et uundværlig krydderi, sammenlignet med den vestlige verden.
- 3 store auberginer (hele)
- 4 store røde peberfrugter (halverede)
- 3 almindelig løg
- ca. ½ dl god olivenolie
- 2 spsk tomatpasta blandet ud i 1 dl koldt vand
- Persille, salt og peber.
- evt. ½ tsk økologisk gurkemeje
- Auberginerne og peberfrugterne skylles, bages/grilles i ovnen på 250 grader i ca. 30-40 min eller indtil der dannes en mørk “grillet” skorpe. Husk at vende dem om et par gange.
- Kom dem i en plastik madpose medens de er varme og luk. (Pas på de er meget varme!) Lad auberginerne og peberfrugterne dampe af i posen i ca. 20 min. Dette gør, at skrællen lettere vil kunne piles af.
- Hak imens løgene i små tern og svits på panden i olien til gyldenbrug farve, tilsæt gurkemeje og hæld tomatpasta massen i. Hæld de grillede og afskallede auberginer og peberbrugt ned i løg/tomat massen og rør rundt (væden fra de grillede grøntsager skal kasseres).
- Kog retten i ca 10 min. Blend med en stavblender til en cremet masse. Foretrækkes lidt grovere creme, kan dette trin udelades.
- Smag til med persille, salt og peber.
Læs også gerne: Fetadip med ovntørrede tomater; Glutenfri avocadoblinis med stenbiderrogn i korianderdressing; Cashewnødde dressing; Cremet aubergine dip; Hummus opskrift – til hverdag og fest; Ravioli med oksekød og tomatsauce i en fart;
Tag den lækker auberginecreme med i madpakken 🙂
Skriv et svar