♡
Igen i år fik vi mulighed for at vende tilbage til Alter Meierhof vital hotel. Både min mand og jeg synes det er en fantastisk oplevelse, at tilbringe en weekend på Alter Meierhof. Hver en krone er godt givet ud. Der er sund og lækker mad, afslappende omgivelser og supergod service. Det var ligesom på bestilling, da tilbudet om et weekend ophold på Alter Meierhof dukkede op gennem secret escapes nyhedsbrev. Med prisrabat på ca. 40% af normal prisen. (Det var for øvrigt første gang jeg bestilte via secret escapes, og det er nok ikke den sidste. Logistikken fungerede perfekt, og selv efter kl 18.00 fik jeg en kyndig telefonisk vejledning vedrørende min bestilling). Der er noget helt specielt over stedet…
Alter Meierhof vital hotel-minianmeldelse
Alter Meierhof Vital Hotel har det hele, som man behøver for at kunne slappe helt af – både mentalt og fysisk. Stedet oser af ro, fred, elegance, orientalsk tusind og én nat eventyr stemning, luksus og nostalgi. Det er stedet hvor man nemt kobler fra de daglige sysler og bekymringer, og hvor verdens uro og kvaler bliver sat på stand by – for en stund. Det er en 5-stjernet oplevelse for alle sanser, og er alle pengene værd. Stedet kan varmt anbefales, hvis du får lyst til at forkæle dig selv eller én, du holder af…
Beliggenhed
Alter Meierhof Vital Hotel ligger i Glüksburg/Ostsee i Tyskland (Germany), 15 km syd fra den dansk-tyske grænse. Der er mulighed for at vælge forskellige pakker, når man køber sit ophold. Man kan vælge lidt godt til ganen ved ankomst, samt pakker med kulinariske oplevelser og/eller forskellige spabehandlinger, inklusiv det bedst autentiske Hamambad. Tjek pakkerne direkte via deres hjemmeside.
Hotellet rummer i alt 54 værelser og har et Hof-Therm spa område på 1400 kvm med sauna, dampbad, orientalsk tropebad med troperegn, solarium og iskold vandbassin. Der er mulighed for tilkøb af forskellige spa behandlinger bland andet massage, hamam massage og ansigtsbehandlinger med Shiseido produkter. Det eneste, jeg synes personligt der mangler, er et Fitness rum (der er ét, men det ser ikke særligt motiverende ud). Til gengæld ligger der en smuk skov på den anden side af vejen lige overfor hotellet. Og er man ikke til svømning i den opvarmede indendørs/udendørs pool, kan man løbe eller mountainbike en rask tur i den kuperede skov 🙂
Alter Meierhof rummer en Gourmet restaurant, hvor der serveres top lækker morgenmad og middag. Hvad de færreste ved ligger der også en to-stjernet michelin restaurant Meierei Dirk Luther med udsigt mod Flensborg Fjord og Fakkelgården.
〉 TAK FORDI DU HAVDE TID OG LYST TIL AT LÆSE MED I DAG 〈
Vidste du, at du kan følge mig på instagram HER hvor jeg deler glædelige øjeblikke fra min hverdag i små firkanter ★ og på Facebook HER som bliver opdateret, hver gang et nyt indlæg bliver udgivet herinde ♡
Skriv et svar