Jeg kunne ikke lade være med at lave endnu en adventskrans. Efter jeg under oprydningen i morges fandt min gamle køkkenvægt, som jeg købte på loppen i sommers. Så jeg besluttede at bruge alt, hvad jeg havde. Både herhjemme og i haven til at lave denne vintage adventskrans af gammel køkkenvægt. De små vintage glas med graverede mønstre, blev jeg pladask forelsket i og købte med hjem i Søstrene Grene i sidste uge. Er de ikke bare nostalgiske og mega søde?
Brug hvad du har i din adventskrans
Hortensia blomsterne er fra haven. Dem har jeg tørret i 3-4 dage, sprayet med hvid mat spraymaling, bagefter med spraylim og drysset med blank glimmer. Vi er så heldige at have den flotteste buksbom i haven, hvorfra der blev flittigt klippet nogle små topskud til at friske adventskransen med noget grønt. Og duften…
De små hvide kugler har jeg fået fortalt er afrikanske kogler, som jeg købte på grønttorvet i onsdags. Jeg havde aldrig set dem før, og syntes de var sjove og ret søde, så der røg en lille bundt af dem med hjem og blev nu brugt i denne vintage adventskrans. Al pynten har jeg stukket ind i to “ler pølser”, som jeg har sat parallelt i to rækker ude i kanten. Egentlig havde jeg planlagt, at den skulle stå udenfor på terrassen ved indgangsdøren. Men da der blæser meget lige nu, samt på grund af stormvarslen, venter jeg lige med at sætte den ud. Kan I nu have en fantastisk 1. adventssøndag aften med masser af julehygge!
Inspiration til flere adventskranse: Spiselig adventskrans alle børn vil elske
♥
Skriv et svar